Skrevet af: Christina Vinter
08 okt 2018

Afhold et arrangement og vis dit fokus på Verdensmålene

Året tema er de 17 Verdensmål, og når du afholder et arrangement til Danmarks Iværksætteruge 2018, bliver du eksponeret for de op mod 25.000 deltagere over hele landet. Du bliver en del af arrangør-netværket og får muligheden for at finde den viden og inspiration, du har brug for.


Du bestemmer, hvor og hvordan du vil afholde et arrangement
Du har meget brede muligheder for at afholde et arrangement, og du bestemmer selv, hvilket format, hvor og hvornår det skal være. Du kan afholde det selv, eller gå sammen med andre. Et arrangement kan eksempelvis være: 

  • En debat
  • Et panel
  • Et oplæg
  • En workshop
  • Netværk
  • Eller noget helt andet
     

Der er masser af fordele ved at lave et arrangement

  • Du får mulighed for at fremvise dit arbejde, initiativ eller din indsats.
  • Du kan skabe et netværk, der arbejder inden for samme område.
  • Du kan få inspiration og viden til at løse evt. problemstillinger.
  • Du kan debattere problemstillinger og muligheder med andre.
  • De op mod 25.000 deltagere til Danmarks Iværksætteruge kan se dit arrangement på gew.dk.
  • Du bliver en del af GEW Danmark-netværket på Facebook.


Danmarks Iværksætteruge er for hele Danmark
Hvad enten du bor eller arbejder i Nivå eller Nørresundby, og uanset om din virksomhed ligger i Kolding, København eller Kerteminde er Danmarks Iværksætteruge for netop dig. Det er en uge, hvor hele Danmark stårsammen om iværksætteri, og hvor vi samarbejder og inspirerer hinanden til at løse de udfordringer, som Verdensmålene indrammer.


Det er let at blive arrangør, og sådan gør du:

  1. Gå ind på www.Gew.dk.
  2. Tryk på menupunktet ‘Vær med’.
  3. Tryk på ‘Bliv arrangør’ og indtast dine oplysninger.
  4. Arrangementet godkendes herefter af GEW-sekretariatet.
  5. Login-oplysninger og vejledning modtages på mail.
     

De 17 Verdensmål

 

Om årets tema:
Året tema er de 17 Verdensmål, der indrammer nogle af verdens allerstørste udfordringer. Verdensmålene kan være en stor mundfuld at gabe over, så hvis vi skal løse dem, er der brug for iværksættere, der skaber løsninger, som fungerer i vores dagligdag - hvad enten det drejer om et bionedbrydeligt tyggegummi, en bruseløsning, der sparer på vandet, gammelt skind, der reproduceres til nye læderjakker eller en tech-løsning, der genbruger hårdt plastaffald. Årets tema skal sætte fokus på Verdensmålene og inspirere til, hvordan man tænker dem ind i sin startup.


Om Danmarks Iværksætteruge
Danmarks Iværksætteruge er en del af Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregår i uge 46 (12.-18. november 2018) i 170 lande verden over. I Danmark består ugen af op mod 250 arrangementer, der er arrangeret af lokale aktører rundt i hele landet. I år er det 11. gang, vi afholder Danmarks Iværksætteruge, og det er Erhvervsstyrelsen og Dansk Iværksætter Forening, der er værter.
Danmarks Iværksætteruge er et stærkt og etableret brand, og vi når ud ud i hele landet i et stærkt samarbejde med kommuner, iværksætterfællesskaber, store virksomheder, beslutningstagere og politiker.