Coachers, Iværksætterdanmark, Business Fredericia og Erhvervshus Sydjylland præsenterer: Styr på salget
På dette workshopforløb får du en række virksomme og velafprøvede værktøjer til at sælge dine ydelser eller produkter, på en måde du kan stå inde for. Du har etableret din virksomhed, og skal nu i gang med at sælge dine produkter eller ydelser. Du bliver afklaret med hvordan du kan gribe salgsprocessen an og få struktur på den - så du bliver fortrolig med at kontakte kunderne og sælge personligt.
Du vil helt sikkert få mest ud af workshopforløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du ønsker overblik og viden om hvordan du griber salget an – hvordan kontakter du potentielle kunder, hvordan forhandler du med dem og hvordan lukker du handlen? Du får indsigt i konkrete metoder, der kan hjælpe dig med at overkomme mentale barrierer og gøre salgsprocessen håndgribelig.
Før hver workshop skal der afsættes tid til selvstudie, da vi giver mulighed for at du kan afprøve værktøjerne på dine egne (mulige) kunder undervejs i forløbet.
Din guide på vejen fra god idé til god forretning
Coachers er eksperter i salgstræning, og har siden 2001 coachet, trænet og rådgivet adskillige danske virksomheder i salg og salgspsykologi. Underviserne Preben, Ann Louise og Martin har, hver især, mere end 20 års erfaring i arbejdet med iværksættere, både som investorer, konsulenter og undervisere.
Eventet er afholdt