GEW arrangement

Om arrangementet

Digital markedsføring for iværksættere - kom godt fra start

Afholdes af:
Iværksætter-danmark, Erhvervhus Midtjylland, Business Randers, Favrskov Erhverv og Undfreunde

Undfreunde, Business Randers, Farvskov Erhverv, Erhvervshus Midtjylland & Iværksætterdanmark præsenterer: Digital markedsføring for iværksættere - kom godt fra start.

Bliv skarp på hvordan du markedsfører din virksomhed på de digitale kanaler. På dette workshopforløb får du velafprøvede og virkningsfulde værktøjer til at arbejde med din digitale markedsføring. Du vil blive introduceret til både nyhedsbreve, sociale medier, hjemmeside og alle de vigtistste forkortelser som SEO, SEM, PPC og meget mere. Du vil også få kendskab til de greb, der skal til for at skabe en stærk digital tilstedeværelse.   

Workshopforløbet er for alle iværksættere, der har etableret virksomhed, og nu skal i gang med at drifte og udvikle den. Måske har du behov for viden og værktøjer til at markedsføre dinvirksomhed digitalt eller optimere din webshop. Din virksomhed skal være stiftet efter d. 30/8/2016.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.  

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

  • Du ønsker at arbejde mere målrettet med din digitale markedsføring - og du har nok allerede har lidt kilometer i benene.
  • Du ønsker grundlæggende viden om, hvordan din digitale markedsføring kan understøtte dit salg, og hvordan du skaber spændende indhold til din målgruppe.  
  • Du får konkrete værktøjer til at arbejde med markedsføring på sociale medier.
  • Du bliver klogere på, hvordan du koordinerer din tilstedeværelse og din indholdsproduktion. 
  • Du får konkret viden om, hvordan du tilpasser dit indhold til netop DIN målgruppe. 
  • Du er klar til at arbejde målrettet med opgaver og indhold - både på workshops og som hjemmearbejde mellem hver undervisning (påregn ca. 4,5 timers hjemmearbejde)

Som en del af forløbet tilbydes du 30 minutters individuel sparring med underviseren - helt kvit og frit. Denne sparring foregår efter de 3 workshop og vil danne grundlag for dit videre arbejde med din digitale strategi.

Efter workshopforløbet vil du have en god grundforståelse for digital markedsføring, samt hvad der er vigtigt for din egen markedsføringsstrategi. 

Din guide på vejen fra god idé til god forretning

Jesper Holme Jensen fra Undfreunde er digital pioner. Han lavede sin første online kampagne i 1999 for Faxe Kondi, da han arbejdede på reklamebureauet Bates. Siden dengang har han været det digitale ”ben”, der har rådgivet kunderne om denne del af kampagnerne. Med Undfreunde fortsættes det og her med særligt fokus på iværksætterere og de udfordringer som man møder når man starter virksomhed.

Eventet er afholdt

Adresse

Kontaktperson