Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bliv din egen marketingafdeling på bare 4 timer – med Ib Potter

13 november @ 09:00 - 13:00

Skal du virkelig bruge en formue på markedsføring for at få din virksomhed ud over rampen? Nej, faktisk ikke. Du kan komme overraskende langt selv. Og vi viser dig hvordan. 

Som iværksætter har du sikkert rigeligt at bruge både tid og penge på. Men hvordan får du flere til at opdage din virksomhed, uden at markedsføringen sluger hele budgettet? På denne workshop får du fire timer med Ib Potter, der deler de 10 ting, han selv ville starte med, hvis han skulle markedsføre en ny virksomhed i dag. 

 Få styr på din online markedsføring 

Vi kommer blandt andet omkring: 

  • Hvordan du finder og rammer din målgruppe. 
  • Hvordan du bliver mere synlig på Google. 
  • Hvordan du kommer godt i gang med LinkedIn og onlineannoncering. 
  • Hvordan du bruger billeder og video i din markedsføring. 
  • Hvilke tre onlineprofiler din virksomhed bør have styr på. 
  • Hvordan AI kan blive din nye marketingmakker. 

 Vi ser også på domænenavne, søgemaskineoptimering og de små greb, der kan gøre en stor forskel for din synlighed. Du går hjem med konkrete værktøjer, klare prioriteringer og en plan for, hvad du skal gøre først. For god markedsføring behøver hverken være raketvidenskab eller koste en jetjager. 

 Mød Ib Potter 

Ib Potter er Marketing- og Partnerchef hos Visit Vesterhavet og har mange års erfaring med online markedsføring.  

Du kender ham måske fra podcasten PotterCut, hvor han gennem mere end 200 episoder har talt med nogle af Danmarks dygtigste marketingeksperter.  

Han står også bag MarketingCamp, en af Danmarks største konferencer om markedsføring.  

Ib er god til at gøre det komplicerede enkelt. Han deler ud af sin viden, sine erfaringer og de værktøjer, du rent faktisk kan bruge i din egen virksomhed. 

 Er du klar til at tage din markedsføring i egne hænder? Så kom med! 

Vi sørger for morgenmad og afslutter med en sandwich, hvor du også får mulighed for at snakke med de andre iværksættere. 

Detaljer

Arrangør

Sted

  • Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern