Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Seminar: Knæk koden til generation Z og deres teknologikompetencer

24 november @ 09:00 - 12:30

Hvordan tiltrækker og fastholder du fremtidens medarbejdere – og hvordan får din virksomhed mest muligt ud af deres digitale kompetencer?

Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet med nye forventninger til ledelse, kommunikation og arbejdskultur. De er vokset op i en digital verden og bringer både nye perspektiver og stærke teknologiske kompetencer med sig. Men hvordan bygger vi bro mellem generationerne og skaber en arbejdsplads, hvor både erfaring og nytænkning får plads?

På dette seminar stiller vi skarpt på, hvordan din virksomhed kan tiltrække, motivere og fastholde unge medarbejdere – og samtidig omsætte deres digitale kompetencer til innovation og udvikling.

 Du får blandt andet indsigt i:

  • Hvordan du tiltrækker og fastholder medarbejdere fra Generation Z.
  • Hvordan du forebygger generationskonflikter og styrker samarbejdet på tværs af generationer.
  • Hvordan du skaber en kultur med løbende feedback og god kommunikation.
  • Hvordan du udnytter de unges teknologiske kompetencer til at skabe værdi i virksomheden.
  • Hvordan du kommer i kontakt med unge talenter gennem uddannelsesinstitutionerne.

Mød dagens oplægsholder

Line Thune-Stephensen, adjunkt og studieleder ved VIA University College, deler sin viden om Generation Z og giver konkrete perspektiver på, hvordan virksomheder kan arbejde med de unges forventninger, kompetencer og potentiale.

Du får desuden indblik i mulighederne for at komme i kontakt med unge talenter gennem VIA Karrierecenter og Universiteternes Erhvervskandidatordning.

Seminaret henvender sig særligt til virksomhedsledere og HR-medarbejdere i små og mellemstore virksomheder, der ønsker at stå stærkere i mødet med fremtidens arbejdsstyrke.

Detaljer

Arrangør

Sted

  • Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern