De hurtige om iværksætteren
Vi kender til parolen, at det mest bæredygtige tøj, er det, der hænger hjemme i ens eget tøjskab, for tøj er klimabelastende. Miljøforurening, CO2-udledning og dynger af tøjaffald er blot nogle af de afledte effekter af modeindustrien.
Ansvar for egne tøjforbrugsvaner bør derfor være en del af klimaindsatsen.
Det har iværksætterne Charlotte Alring og Anne Marie Preisler forstået. De står bag virksomheden Rentista. Her er idéen at gøre op med den brug-og-smid-væk-kultur, som de synes har taget overhånd, dels i vores eget tøjforbrug og dels i tøjbranchen helt generelt.
I 2019 skiftede de to iværksættere deres faste job i hamsterhjulet ud med et liv som iværksætter. Anne Marie gik til utallige events med sin partner og for at undgå at købe nyt outfit til hvert arrangement, begyndte hun at låne de fine kjoler, af veninder, herunder Charlotte. Anne Marie sparede både penge og begrænsede sit indkøb af nyt tøj. Vupti, her var idéen og visionen for Rentista.
Helt konkret: Så har de to iværksættere kommercialiseret det behov, som rigtig mange kvinder oplever, nemlig, at kunne leje en fed designerkjole, fremfor at købe en ny dyr kjole, der kun ville blive brugt en enkelt gang. Det åbner for et kæmpe marked og tilmed med en bæredygtig profil.
“Bootstrap i så lang tid, du kan!”
For de nyudsprungne iværksættere var forretningsidéen krystalklar. Der var proof of business. For faktisk er det sådan, at det tøj vi køber, bliver i gennemsnit kun anvendt syv gange, så hvorfor ikke deles om alt det lækre tøj og sikre, at det anvendes 20 eller 40 gange, inden vi skiller os af med det?
Derfor giver Rentista mening og har sin berettigelse på markedet.
Omend forretningsidéen er god, så var det ikke givet, at det blev en succes. Med gode kontakter fik de Tommy Ahlers med i deres advisory board, og her var et af de første råd klar:
"Se at komme i gang og ikke over-tænke alting.”
Et råd der i den grad har hjulpet, og som de begge, gør hvad de kan for at give videre til nye eller kommende iværksættere. For pengene og tilbuddene i økosystemet er mange, hvis ens idé er god. Der lyder derfor en kraftig opfordring:
“Vi har bare et vigtigt råd til nye iværksættere: Bootstrap i så lang tid, du kan. Hvis din idé er god, så skal der nok være mange, der vil kaste penge efter den. Men du skal træde enormt varsomt i forhold til, hvem du får med ombord. Der findes kloge penge, og der findes dumme penge, og der findes direkte farlige penge. Lad dig ikke presse af investorer og kapitalfonde til at nå urealistiske vækstmål. Verden ændrer sig markant for tiden og din virksomhed skal kunne følge med,” lyder det fra Rentista til andre iværksættere.
”
Vækst må gerne tage tid og det er DIG der bestemmer, hvor hurtigt det skal gå. Skab dig desuden et netværk af andre iværksættere. Enten de formelle af slagsen (f.eks. Dansk Erhverv) eller brug events som GEW samt iværksættergrupper på LinkedIn, FB osv.
Charlotte Alring og Anne Marie Preisler
“Mandag er ugens bedste dag”
Livet som iværksætter er noget ganske anderledes. Særligt hvis man kigger på Charlotte Alring og Anne Marie Preislers lønsedler fra Rentista. De har byttet livet i hamsterhjulet ud med et liv, hvor der kan være måneder, hvor lønnen ganske enkelt udebliver.
Men de vil ikke bytte det for noget.
“Som iværksættere har vi friheden til at planlægge vores arbejdsdag, som vi vil. Det er en KÆMPE fordel, når man f.eks. har små børn. Vi har ofte børn med på kontoret og har ikke dårlig samvittighed over det. Det er ikke alle, der har mulighed for at kunne trække sådanne veksler på privatøkonomien, så der har vi været heldige. Det har især været hårdt at gennemleve to corona-nedlukninger, hvor ingen jo havde brug for hverken tøj til arbejde eller fest. Der var vi flere gange ved at miste troen på projektet,” lyder det fra de to iværksættere.
Det er selvfølgelig ikke alle, der vil bryde sig om denne form for usikkerhed. Omend lyder det fra de to iværksættere, at dansk iværksætteri er langt mere nuanceret, end hvad man ofte tror. Der findes work-life-balance og iværksættere, der er langt fra det stereotype billede, der ofte fremstilles i medierne med 80 timers arbejdsuger og store biler.
Rentista vil fortsætte deres vækstrejse og oplever i disse måneder travlhed og høj efterspørgsel.
Med deres Rentista Vintage’-butik, weekendudlejningen ’Rentista One-Time’ og mere end 200 faste abonnenter så er er kimen lagt for en gedigen skalering af virksomheden i de kommende år, hvor gensalg bliver fremtidens måde at forbruge på.
GODE RÅD FRA RENTISTA