Skrevet af: Margit Lind
22 aug 2019

Afhold lokale events under Iværksætterugen

Danmarks Iværksætteruge er en del af Global Entrepreneurship Week (GEW), som i år foregår i uge 47 (18.-24. november 2019). Mere end 170 lande over hele verden er med i det globale initiativ og sætter fokus på iværksætteri ved at belyse potentialet, udfordringerne og de mange inspirerende og motiverende iværksætterhistorier. 

I Danmark består ugen af op mod 200 arrangementer, der er arrangeret af lokale aktører (både offentlige og private) rundt i hele landet. I år er det 12. gang, vi afholder Global Entrepreneurship Week Denmark, og det er Dansk Iværksætter Forening, der er vært.
Iværksætterugen er et stærkt og etableret brand, og vi når ud til hele landet i et stærkt samarbejde med kommuner, iværksætterfællesskaber, store virksomheder, beslutningstagere og politikere.

Om årets tema
I forlængelse af temaet sidste år om Verdensmålene fokuserer vi i år på Grønne Iværksættere. Det vil sige virksomheder med grønne forretningsmodeller, der sigter efter at have minimum påvirkning på miljøet, og samtidig at være økonomisk profitable.

Danmark har en førerposition, når det gælder den grønne udvikling – og den skal vi gøre alt for at bevare. Vi har derfor brug for at inspirere den næste generation til selv at kaste sig ud som innovative iværksættere, der efterlader et positivt aftryk på vores miljø og klima. Læs evt. mere om temaet her.

Bliv en den af GEW-familien

Ved at afholde en eller flere events under iværksætterugen bliver du en del af GEW, hvis du oprette dig som GEW-arrangør her. Du får bl.a. adgang til at bruge GEWs logo og markedsføringsmateriale. I år tilbyder vi også alle GEW-arrangører muligheden for at modtage 50 gratis eksemplarer af magasinet Iværksætterens særudgave op til iværksætterugen. Skriv en mail til kontakt@gew.dk

Det er let at blive arrangør, og sådan gør du:

  1. Gå ind på www.gew.dk.
  2. Tryk på menupunktet ‘Vær med’.
  3. Tryk på ‘Bliv arrangør’ og indtast dine oplysninger.
  4. Arrangementet godkendes herefter af GEW-sekretariatet.
  5. Login-oplysninger og vejledning modtages på mail.
     

Ved at oprette dit arrangement på gew.dk bliver du en del af den samlede eventoversigt. Du kan bruge tilmeldingssystemet på gew.dk eller linke til dit eget system.

Eventoversigten er ikke forbeholdt events som ligger i uge 47. Afholder du et iværksætter-event i efteråret, er du meget velkommen til at ligge det i eventoversigten.  

Du bestemmer selv hvor og hvordan, du afholder et arrangement

Du afgør selv, hvilket format, hvor og hvornår det skal være. Du kan afholde det selv, eller gå sammen med andre. Et arrangement kan eksempelvis indeholde: 

  • En debat
  • En workshop
  • Et panel
  • Et oplæg
  • Networking
  • Noget helt sjette
     

Fordele ved at lave et arrangement

  • Du får mulighed for at fremvise dit arbejde, initiativ eller din indsats.
  • Du kan skabe et netværk, der arbejder inden for samme område.
  • Du kan få inspiration og viden til at løse evt. problemstillinger.
  • Du kan debattere problemstillinger og muligheder med andre.
  • Du opnår eksponering for dit arrangement på gew.dk.
  • Du bliver en del af den lukkede gruppe GEW Danmark-netværket på Facebook.

 


Hvis du gerne vil møde andre, somogså holder et arrangement, kan du komme til en af vores inspirationsdage, som vi holder i Københavnog Aarhus