GEW arrangement

GreenLab Skive: Et lokalt forankret bæredygtighedsprojekt

V. IDA

Eventet er afholdt
Digitalisering
Grøn (gen)start

Overblik ved Christopher Sørensen, Chief Executive Officer GreenLab Skive er fremtidens grønne industripark for virksomheder, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling. I industriparken genereres der bæredygtig energi som forsynes til virksomhederne i den form, der passer dem. Energien ...

Læs mere i fanen "Om eventet".

  • Om eventet
  • Oplægsholdere (keynotes)
  • Tid og sted
  • Mere info

Overblik ved Christopher Sørensen, Chief Executive Officer

GreenLab Skive er fremtidens grønne industripark for virksomheder, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling. I industriparken genereres der bæredygtig energi som forsynes til virksomhederne i den form, der passer dem. Energien omdannes så til varme, electrofuels og andre grønne produkter. I industriparken er alt forbundet af det såkaldte SymbiosisNet – et intelligent netværk af energi og data som gør virksomhederne i stand til at dele den energi og de ressourcer de har i overskud. GreenLab er også frontløbere inden for P2X og er i gang med at bygge et af verdens første fuldskala P2X produktionsfaciliteter. P2X spås til at være helt afgørende for den grønne omstilling.

GreenLab er testcenter for forskere, der beskæftiger sig med udfordringerne forbundet til bæredygtige energiløsninger. Her skabes der praksis ud af teori gennem GreenLabs forsknings- og innovationsplatform. GreenLab har som ambition at skabe nye markeder for teknologi- og energivirksomheder, der gerne vil udforske og kapitalisere på bæredygtig produktion og P2X teknologier.

GreenLab er et eksempel på et projekt, med en stærk regional forankring og som gennem et langt, sejt træk er ved at udfolde sig som en erhvervsfremmeindsats til gavn for vækst og beskæftigelse. Den kommunale enhed havde succes med at samle en gruppe virksomheder omkring ønsket om at etablere en energisymbiose. Partnerne i netværket består af Eurowind Energy - ansvarlig for 13 vindmøller og en solcellepark, der skal skabe strøm til GreenLabs 12MW Power-to-X anlæg, NOMI 4s der håndterer affald – eller rettere, ressourcer, Quantafuel producerer højkvalitets syntetiske brændsler og kemiske produkter af plastik, Danish Marine Protein producerer protein til dyrefoder af søstjerner, som fanges i Limfjorden, GreenLabs biogasanlæg vil ved fuld kapacitet producere tilstrækkeligt med biogas til årligt at opvarme 8300 private hjem.

Eventet er afholdt.

Eventet er afholdt