GEW arrangement

ENTREPRENØRSKAB, ILDSJÆLE OG AMBITIONER

V. Billund ErhvervsFremme

Onsdag d. 10 november 2021 kl. 17.00-20.00
Innovation

Kom til et fantastisk arrangement hvor vi sætter fuld fokus på entreprenørskab, mentoring og investeringer i nye væksteventyr.  Vi får et skud energi og inspiration til at drive og udvikle vores forretninger og varmer op til iværksættereventen Seedster, som for første gang ...

Læs mere i fanen "Om eventet".

  • Om eventet
  • Oplægsholdere (keynotes)
  • Tid og sted
  • Mere info

Kom til et fantastisk arrangement hvor vi sætter fuld fokus på entreprenørskab, mentoring og investeringer i nye væksteventyr. 

Vi får et skud energi og inspiration til at drive og udvikle vores forretninger og varmer op til iværksættereventen Seedster, som for første gang afholdes i Danmark – og det sker i BILLUND – i foråret 2022.  

Serieiværksætter og investor Casper Blom, som står fadder til Seedster sammen med Jesper Buch, deler sin fantastiske rejse, fra at vaske gamle golfbolde i garagen i Taastrup til millioninvesteringer og nye startups. 
Hvilke tilvalg og fravalg er taget, hvad var held og hvad var kløgt, både op- og nedture, hvad der driver og hvad der skal til for at lykkes.  

Casper vil også tage os med rundt omkring Seedster – hvad kan eventen skabe af værdi, både for startups og etablerede virksomhedsledere og hvad kan vi bruge eventen til i fællesskab.  

Vi er tosset med talent, viljestyrke og drive!
Om nogen har racerkøreren, vores lokale Frederik Vesti fra Filskov det hele. Frederik vil tage os med på hans rejse fra gokarten til racerbanen og drømmen om Formel 1. Om at cykle rundt som 12-årig og indsamle penge til en dyr sport, til nu som 19-årig at samarbejde med en af landets mest erfarne managers og professionelle investorer.  

Entreprenørskab, innovation og ambitioner driver os fremad – dyrk det sammen med dit lokale erhvervsnetværk! 

Program 
Kl. 17.00 Velkomst ved CEO Jeppe Laursen, Zebicon & direktør Marie Skov Lillelund, Billund ErhvervsFremme 
Derfor er fokus på entreprenørskab vigtigt for både din forretning og udviklingen i vores område.Præsentation af arbejdet med iværksætteri, mentoring og investornetværk – vi skal bygge på vores lokale styrker og jeres erfaringer.  

Kl. 17.15 Seedster – iværksætteri i overflod og vejen fra brugte golfbolde til serieiværksætter og investor v. Casper Blom 

Kl. 18.15 Pause 

Kl. 18.30 Fra Gokart til Formel 1 - Talent, viljestyrke og drive v. Frederik Vesti, racerkører & Dorte Riis Madsen, race manager 

Kl. 19.30 Netværk, mad og drikke
 

BILLUND ERHVERVSFREMME

Onsdag d. 10 november 2021 kl. 17.00-20.00

Link til tilmelding eller online deltagelse:

https://billunderhverv.dk/arrangement/?id=221&title=ENTREPRENOERSKAB-ILDSJAELE-OG-AMBITIONER

BILLUND ERHVERVSFREMME

Kløvermarken 35
7190 Billund

Tlf. +45 69 15 21 76

info@billunderhverv.dk


Læs mere og tilmeld dig på arrangørens hjemmeside

Læs mere

Kontaktpersoner

Marie Skov Lillelund
msl@billunderhverv.dk
Tlf. 9282 3605