GEW 2024
Rollemodeller
Bliv inspireret af andre iværksættere, der har taget springet fra forretningsidé til succesfuld virksomhed i Det Blå Danmark.
Det blå danmark
Iværksætteri i
Det Blå Danmark
Mød ni inspirerende rollemodeller, som befinder sig på forskellige stadier af deres iværksætterrejse i den maritime sektor. Hør om deres motivation, udfordringer og gode råd, og bliv inspireret til selv at tage springet som iværksætter i Det Blå Danmark gennem videoerne nedenfor.
Rollemodeller fra Det Blå Danmark
Kvasir Technologies
Anders Kristoffersen er medstifter af Kvasir Technologies, en virksomhed, der er stiftet med det formål at producere CO2-neutralt skibsbrændstof baseret på restbiomasse. Efter 15 år i faste stillinger hos store danske shippingvirksomheder tog Anders springet ud i iværksætteri. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
Ocularesystems
Searchmaster
Søren Mogensen er medstifter af SEARCHMASTER, der udvikler searchlight til skibe. Med omfattende erfaring inden for den maritime branche startede han virksomheden for fire år siden, og de er nu godt i gang med produktion og salg. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
DockMe
Thyra Traberg er medstifter af DockMe, der udvikler en app, som gør det nemmere for sejlere, havne og havnearbejdere at få overblik over ledige pladser i havnen. Målet er at gøre havnene fri for alt papirarbejde, så der i stedet kan fokuseres på det, der virkelig betyder noget. Hør mere om hendes iværksætterrejse i videoen her.
Sternula
Lars Moltsen er medstifter af Sternula, som tilbyder satellitforbindelse til skibe ved hjælp af den nye AIS 2.0-teknologi. Teknologien er blevet udviklet over de sidste 10 år og er nu standardiseret som den globale standard. Sternula blev verdens første satellitoperatør til at implementere denne teknologi. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
AR-Simply
Frederik Nørgaard Jensen er medstifter og CEO i AR-Simply, en softwarevirksomhed, som har udviklet et IT-system til telefon og tablet, hvor du via kameraet kan scanne dine maskiner og visuelt få vist, hvordan du kan samle, adskille og servicere dem. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
Blue Atlas Robotics
Mads Andersen er kommerciel direktør i Blue Atlas Robotics, som udvikler undervandsrobotter til visuel inspektion. Mads beskriver arbejdet som en rutsjebanetur og en hård rejse, men samtidig som det mest spændende og mest belønnende på alle tænkelige måder. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
Upteko
Mads Jørgensen er medstifter af Upteko, som udvikler droneapplikationer til offshore- og den maritime sektor. Virksomheden blev startet i 2018, og stifterne kommer fra forskellige baggrunde inden for vindmølleindustrien og droneteknologi. Hør mere om iværksætterrejsen i videoen her.
HARCO Heavy Lifting
Anders Mikkelsen er medstifter af HARCO Heavy Lifting, der producerer monteringsudstyr til vindindustrien. Han havde ikke set, hvor hurtigt virksomheden ville udvikle sig, og på kun fire år er HARCO gået fra 0 til 64 medarbejdere. Hør mere om hans iværksætterrejse i videoen her.
