TEMA 2017

Når små og store virksomheder samarbejder

Flere og flere store virksomheder ser fordelene i at indgå et strategisk samarbejde med iværksættere. Der går ikke en uge uden, at en stor etableret virksomhed åbner et co-working space, en incubator eller innovation lab sammen med iværksættere. Gennem et samarbejde kan alle partere lære af hinandens erfaringer og sammen skabe et økosystem, hvor de kan udvikle kultur, viden, kompetencer, rådgivning og kapital.

Årets tema sætter samarbejdet mellem de store og små virksomheder i centrum. En større åbenhed og mere samarbejde mellem Danmarks store, etablerede virksomheder og iværksætterne kan skabe gensidige gennembrud. Hvordan kan de store virksomheder få inspiration af de små og omvendt, og hvordan kan de store virksomheder favne og bidrage til at udvikle og bære de mindre virksomheder fremad? Vi finder svaret på GEW 2017.