GEW arrangement

Om arrangementet

Iværksætterdysten 2023

Afholdes af:
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd

Deltag i Iværksætterdysten - hør spændende og inspirerende iværksætteroplæg og oplev fem modige iværksættere pitche deres forretningsidé og dyste om 25.000 kr.

Vi glæder os til at invitere til Iværksætterdysten 2023, som i år afholdes på spillestedet Generator i Ringkøbing.

Carsten Thor CEO og Designer fra Thors Design kommer og fortæller om sin rejse: Carsten Thor grundlægger Thors Design i 2002, da han ved et tilfælde kommer i besiddelse af bolværket fra Korsør’s nedlagte færgeleje. Træet som har ligget uberørt i 4 år, skulle efter sigende være umuligt at sælge og umuligt at arbejde i. Og ordet umuligt er det helt rigtige ord til at trigge Carsten. Hans karriere som automatikmekaniker sættes på pause på ubestemt tid, mens han begynder at eksperimentere med træets muligheder. 

Morten Grabowski, CEO fra Luksusbaby A/S, har en enestående baggrund, der inspirerer mange unge aspirerende iværksættere. Før han kastede sig ind i iværksætterverdenen, tjente Morten samfundet som politimand. Hans rejse fra politiuniformen til forretningsverdenen er et levende eksempel på, hvordan drømme kan blive til virkelighed.

Kom og oplev fem pitches fra fem iværksættere, som foran et panel på fire løver skal fremlægge deres forretningsidé.

Iværksætterne dyster om en pris på 25.000 kr. doneret af Ringkjøbing Landbobank.

Flere informationer, samt aftenens endelige program følger, når vi har udvalgt navnene på iværksætterne.

Årets "løvepanel" består af: Emma/Ringkjøbing Landbobank, Søren/LokalVækst, Andreas/ditAdvokathus og Jannie/Rustik by Tved.

Der serveres lidt til ganen undervejs. Restaurant Nordic serverer 4 lette retter:

·        Koldrøget laks med syltet og røget selleri, solbær olie og syrnet fløde. 

·        Gyoza med kylling og purløg, blomkåls couscous, stegt sort kål, persille og soya bagte cashewnødder. 

·        Svine bryst med hvedekerner, bagte jordskokker og peberrod. 

·      Æblekompot, brunet smør creme, makroner og piskefløde.

Yam-yam...

Vi håber at mange iværksættere, og jer der overvejer at blive iværksættere, får en masse inspiration med hjem.

Eventet er afholdt

Adresse

Kontaktperson

Mie