Deprecated: Optional parameter $input declared before required parameter $form_state is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/date/date_popup/date_popup.module on line 270

Deprecated: Optional parameter $data declared before required parameter $name is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 229

Deprecated: Optional parameter $data declared before required parameter $name is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 259

Deprecated: Optional parameter $file declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 837

Deprecated: Optional parameter $account declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 837

Deprecated: Optional parameter $entity declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 857

Deprecated: Optional parameter $account declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 857

Deprecated: Optional parameter $values declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 865

Deprecated: Optional parameter $view_mode declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 971

Deprecated: Optional parameter $langcode declared before required parameter $entity_type is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/entity/modules/callbacks.inc on line 971

Deprecated: Optional parameter $checkbox declared before required parameter $input is implicitly treated as a required parameter in /var/www/vhosts/gew.dk/httpdocs/sites/all/modules/views_php/views_php.module on line 44
|
Skrevet af: Christina Vinter
21 aug 2018

Temaet for årets Iværksætteruge skal skabe værdi, viden og udvikling for startups

Tilmeldingen til Danmarks Iværksætteruge 2018 er åben og i år er det de 17 verdensmål, der bliver det store fokus. Det er Erhvervsstyrelsen og Dansk Iværksætter Forening, der står bag ugen, og her fortæller formand for Dansk Iværksætter Forening Peter Kofler, hvorfor temaet er faldet på Verdensmålene, og hvad du kan forvente.

 

Hvorfor har I valgt Verdensmålene som tema til årets iværksætteruge?
Verdensmålene indrammer de allerstørste udfordringer, som hele verden står over for, og der er brug for, at de bliver løst. En måde at løse dem på er at sætte sig ned i sofaen, slukke for al elektronik og stoppe med at forbruge. Men det er ikke ligefrem holdbart. Der skal også mere til end at sortere køkkenaffald, slukke lyset og købe økologisk frugt og grønt. Det er et godt sted at starte, men vi er nødt til at tænke i nye og holdbare løsninger. Derfor er der brug for innovative iværksættere, der kan skabe løsninger, som fungerer i vores dagligdag, og som kan skabe en mere bæredygtig adfærd for os alle sammen. Vi vil bruge Danmarks Iværksætteruge 2018 til at sætte fokus på Verdensmålene og inspirere til, at man som iværksætter tænker dem ind i sin startup.


Hvad er jeres forventninger til årets iværksætteruge?
De 17 Verdensmål er et bredt tema, fordi de rammer ind i mange forskellige brancher, og mange startups kan spejle sig selv i et eller flere af Verdensmålene. Det er vores mål, at der skal være plads til alle, uanset om du arbejder for at mindske madspild, lave bruseløsninger, der sparer på vandet eller rense verdenshavene for plastik.
Vi kan mærke, at der allerede er en stor interesse for emnet, og vi forventer en uge med stort engagement og interesse. Vores ambition er, at mere end 250 arrangører inviterer til interessante, nødvendige og relevante debatter, talks, paneler og netværk landet over. Vores håb er at engagere op mod 30.000 mennesker og give dem en uge, der kan skabe værdi, viden og udvikling for både dem selv, andre startups, etablerede virksomheder og dermed for os alle sammen.


Hvad får folk ud af at deltage i iværksætterugen?
Iværksætterugen engagerer op mod 30.000 mennesker, og det er en oplagt mulighed for suge en masse viden til sig, som man kan bruge til at forretningsudvikle. Og så er der selvfølgelig mulighed for at netværke og måske møde de mennesker, der kan skabe de rette ideer og sende ens startup i den rigtige retning.
Vi håber også, at ugen kan være katalysator for dem, der går med en iværksætter i maven, men endnu ikke har fået den gode ide. For der bliver masser af både viden og inspiration at hente, så det kan jo være, at det er netop her, den gode ide dukker op.


Har du et arrangement, du gerne vil afholde under GEW-ugen, kan du oprette dig under menuen 'Vær med'.