GEW arrangement

Om arrangementet

Vær forberedt: Workshop om ansvarlig leverandørstyring og bæredygtige værdikæder

Afholdes af:
Erhvervhus Midtjylland

Få en overskuelig tilgang til leverandørhåndtering og due diligence for bæredygtighed. På workshoppen får du konkret viden om, hvordan du helt praktisk arbejder med due diligence for bæredygtighed i din værdikæde.

Det kommende EU-direktiv om Corporate Sustainability Due Diligence (CSDD) bringer et nyt fokus på ansvarlig virksomhedspraksis, hvor virksomheder forventes at tage aktivt del i at beskytte menneske- og arbejdstagerrettigheder samt miljø- og klimaforhold. Mens dette direktiv i første omgang gælder for større virksomheder, påvirker det også alle dem, der er knyttet til deres værdikæde.

Er din virksomhed en del af dette netværk, vil den utvivlsomt blive udfordret på disse områder. Så, hvor meget tænker din virksomhed over ansvarlig forretningspraksis og leverandørstyring? Det kan virke som en omfattende opgave, men det får en stadig større betydning i virksomhedernes bæredygtighedsindsats.

Derfor giver vi dig den 15. november indsigt og inspiration til, hvordan du kommer i gang med ansvarlig leverandørstyring og bæredygtige værdikæder.

På workshoppen gennemgår vi "De 6 skridt" – en effektiv metode for bæredygtighedsbaseret due diligence. Gennem disse seks skridt får du overblik over din virksomheds værdikæde, og du lærer at prioritere og fokusere indsatsen.

Vi introducerer dig også for en række inspirationsværktøjer, der gør det lettere for din virksomhed at komme i gang med de væsentligste indsatser og næste skridt i samspillet med virksomhedens leverandører.
 

Når du har deltaget på workshoppen:

.....så kan du:

  • Styrke din dialog med din værdikæde og løfte den samlede bæredygtighed i hele værdikæden
  • Selv arbejde med metoden ”De 6 skridt”, som er en effektiv metode for bæredygtige værdikæder

.....så ved du:

  • Hvordan du får styr på processen for ”due diligence” for bæredygtighed
  • Hvilke værktøjer, der deler processen op og gør den overskuelig
  • Hvad den kommende lovgivning for due diligence får af betydning for dig

.....så ved du, hvordan du undgår:

  • At være på bagkant med lovgivningen om bæredygtige værdikæder
  • At blive fravalgt af dine nuværende kunder, som i stigende grad vil have mere fokus på en bæredygtig værdikæde

OBS! Workshoppen er for private virksomheder og det er gratis at deltage. Vi runder workshoppen af med en sandwich.

Eventet er afholdt

Adresse

Kontaktperson